Hop til hovedindholdet

FrivilligCenter Greve logo

Greve Awards 2021


Dato og tid

Mandag d. 6. september 2021 kl. 17:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 3. september 2021 kl. 09:00

Sted

Portalen, Portalen 1,, 2670 Greve Portalen
Portalen 1,
2670 Greve

Greve Awards 2021


Arrangementsbeskrivelse

Vær med til at hylde trænere, ledere og udøvere inden for idræts-og fritidslivet i Greve Kommune, når Greve Awards igen afholdes i Portalen mandag den 6. september 2021.

Ved Greve Awards uddeles 6 hovedpriser samt erkendtligheder til en person eller hold, som har gjort en særlig indsat for foreningen i det forgangne år.

De 6 hovedpriser er:

1. Årets Idrætsforening
Prisen uddeles til en idrætsforening, der i særlig grad har gjort en ekstraordinær indsat for at få en aktivitet til at lykkes i årets løb. Inklusive virtuelle træninger og samlinger i en tid med Covid-19 restriktioner og nedlukning.

2. Årets Fritidsforening
Prisen uddeles til en fritidsforening, der i særlig grad har gjort en ekstraordinær indsats for at få en aktivitet til at lykkes i årets løb. Inklusive virtuelle aktiviteter og samlinger i en tid med Covid-19 restriktioner og nedlukning.

3. Årets Idrætsleder
Prisen uddeles til en idrætsleder, der er gået forrest for at skabe de bedste vilkår for sin klub eller forening eller som på en eller anden måde har markeret sig positivt. Der lægges i år særlig vægt på idrætslederens evne til at skabe sammenhængskraft i foreningen trods Covid-19 nedlukningerne.

4. Årets Fritidsleder
Prisen uddeles til en fritidsleder, der er gået forrest for at skabe de bedste vilkår for sin forening eller som på en eller anden måde har markeret sig positivt. Der lægges i år særlig vægt på fritidslederens evne til at skabe sammenhængskraft i foreningen trods Covid-19 nedlukningerne.

5. Årets Træner
Prisen uddeles til en træner, der har formået at fastholde medlemmerne/udøverne i foreningen trods Covid-19 restriktionerne og/eller gjort en ekstra indsat for virtuelle træninger/samlinger. Prisen kan desuden gives til en træner som tak for lang og tro tjeneste i idrættens tegn.

6. Årets Idrætsudøver/hold
Prisen uddeles til en idrætsudøver eller et hold, som har vist ekstraordinær vilje og gå-på-mod trods Covid-19 restriktionerne og nedlukning. Der lægges i år særligt vægt på udøverens eller holdets evne til at tilpasse sig nye træningsforhold og aktiv deltagelse i alternative træninger.

Erkendtligheder
En erkendtlighed uddeles til en person, som har gjort en særlig indsat for foreningen i det forgangne år. Der lægges vægt på ekstraordinære tiltag, vedholdenhed eller nytænkning i en tid med Covid-19 restriktioner og nedlukning.

Udover æren følger med hver af de seks hovedpriser en erkendtlighed på 5.000 kr.

Program:
18:00-18:10     •                         Velkomst og praktisk information

18:10-18:15     •                         Musik

18:15-18:25     •                         Overrækkelse af Årets Idrætsforening

18:25-18:35     •                         Overrækkelse af Årets Fritidsforening

18:35-18:45     •                         Overrækkelse af Årets Idrætsleder

18:45-18:55     •                         Fokus på foreningslivet – RC Centeret

18:55-19:05     •                         Overrækkelse af Årets Fritidsleder

19:05-19:15     •                         Overrækkelse af Årets Trænere 

19:15-19:30     •                         Quiz samt fokus på kommende store events 

19:30-19:40     •                         Overrækkelse af Årets Idrætspræstation

19:40-20:00     •                         Musik og afrunding

20:00-20:30     •                         Spisning i Portalen (foyeren)



Deltagelse ved hædringen af idræts- og fritidslivet i Greve Kommune/Greve Awards 2021 kræver tilmelding, og er forbundet med en deltagerbetaling på 50 kr. (inkl. buffet og én genstand).

Arrangementet vil blive afholdt efter gældende Corona restriktioner. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >