Hop til hovedindholdet

FrivilligCenter Greve logo

Gå-hjem-møde om dilemmaer og udfordringer i det frivillige integrationsarbejde


Dato og tid

Tirsdag d. 10. september 2019 kl. 16:30 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 9. september 2019 kl. 10:00

Sted

Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve Greve Borgerhus
Greveager 9
2670 Greve

Gå-hjem-møde om dilemmaer og udfordringer i det frivillige integrationsarbejde


Arrangementsbeskrivelse

Dansk Flygtningehjælp inviterer i samarbejde med Frivilligcenter Greve og Karlslunde Strandkirke til møde om det frivillige integrationsarbejde. 

Mødet henvender sig til alle, der overvejer at blive frivillige venner for en flygtning eller flygtningefamilie og til alle, der allerede er i en 1:1-relation med en flygtning eller flygtningefamilie. Det kunne fx være som mentor, fritidsguide, lektiehjælper, nabo eller venskabs-/netværksfamilie.

Der serveres sandwich, kaffe, te, vand og snacks undervejs.

På mødet deler vi os op i grupper. De, der ikke tidligere har arbejdet i en 1:1 relation får en introduktion til opgaver, forventninger og rammer for den frivillige indsats. De, der allerede er i gang, kommer til at arbejde med de praktiske dilemmaer, som opstår i samværet mellem frivillig og flygtning. Måske kender du selv til flg. situationer:

  • Det er ofte dig, der skal tage initiativ til at mødes og dig, der finder på ideer til fælles oplevelser.
  • Af og til opstår der misforståelser mellem jer, fx om det at holde aftaler.
  • Det opleves ubehageligt at skulle sætte grænser for, hvor meget du skal hjælpe og involvere dig.
  • Du føler, at du skal tage ansvar for problemer og opgaver og har svært ved at stille krav tilbage.
  • Det er tungt og drænende at høre om familiens vanskeligheder, og du føler dig til tider magtesløs.

Der bliver mulighed for at tage egne erfaringer og spørgsmål op undervejs, og du vil også blive præsenteret for de muligheder, der er for at hente hjælp og inspiration i Dansk Flygtningehjælp.

Mødet ledes af Kristine Bjerre, der er regionskonsulent i Dansk Flygtningehjælp og har region Sjælland som sit ansvarsområde. Kristine har arbejdet med frivillighed og flygtninge i Flygtningehjælpens regi i mere end 14 år og har derudover en fortid fra sprogcenterverden og fra arbejdet med traumatiserede flygtninge.

Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig.

Evt. praktiske spørgsmål kan stilles til Nicoline Alletorp i Frivilligcenter Greve på: tlf.: 28779622 eller mail: projektleder@fcgreve.dk

Vi glæder os til at se dig!

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >